“Bolero er et af de mest berømte musikværker i det 20. århundrede, komponeret af den franske komponist Maurice Ravel i 1928. Det var oprindeligt tænkt som en ballet, men værket er blevet et musikalsk symbol på modernisme og eksperimenterende komposition.

Maurice Ravel fik til opgave at skabe en ballet af den fremragende ballerina Ida Rubinstein. Komponisten besluttede sig for at skrive noget usædvanligt: et værk med en enkel rytmisk og melodisk struktur, som gradvist ville stige i intensitet. Det var denne idé, der dannede grundlag for Bolero – en uforanderlig melodi, der gentages gennem hele værket, men instrumenteres og udvikles forskelligt hver gang, hvilket skaber en effekt af følelsesmæssig ophøjelse. “Bolero er baseret på den spanske folkedans af samme navn, men Ravel ændrede den traditionelle struktur markant og skabte et stykke musik, der ikke har den sædvanlige form for udvikling. Melodien gentages 18 gange, og orkestrets instrumenter slutter sig gradvist til, hvilket skaber en kontinuerlig stigning i intensitet.

Den oprindelige produktion af balletten til Boleros musik fandt sted i 1928, kort efter premieren på det musikalske værk. Ida Rubinstein optrådte selv i titelrollen ved ballettens premiere på Opéra Garnier i Paris.

Koreografien til denne produktion blev skabt af Bronislava Nizhynska, en berømt ballerina og koreograf. De første versioner af balletten var mere i tråd med den klassiske dansetradition, men musikken krævede en ukonventionel tilgang.

En særlig plads i den rige historie om Bolero-produktioner indtager den version, som den fremragende ukrainske koreograf Anatoly Shekera har skabt. Hans produktion, som blev sat op i 1985 på Taras Shevchenko National Academic Opera and Ballet Theatre of Ukraine, er en af de mest fremtrædende fortolkninger af værket i Østeuropa. Shekera, en anerkendt mester på den ukrainske balletscene, formåede at finde en ny tilgang til Ravels musik ved at kombinere traditionerne fra den ukrainske balletskole med de modernistiske intonationer, der ligger i Bolero. Hans fortolkning havde til formål ikke kun at formidle musikkens dramatiske udvikling, men også at vise, hvordan hvert element i dansekompositionen gradvist “eksploderer” sammen med musikken.

I Chéqueras version var hovedvægten lagt på danseensemblets kollektive kraft. Han byggede koreografien op på en sådan måde, at danserne syntes at blive en del af en enorm mekanisme, der konstant bevægede sig fremad, hvilket afspejlede den kontinuerlige rytme og opbygning i Ravels musik. Shekera skabte en følelse af hypnotisk effekt, når danseensemblet var i konstant bevægelse, hvilket gav indtryk af, at scenen levede med musikken. Det understregede dramaet og det dybe følelsesmæssige indhold i værket.

Shekeras opsætning af Bolero blev ekstremt populær i Ukraine og blev anerkendt internationalt. Den var ikke kun bemærkelsesværdig for sin sofistikerede opførelsesteknik, men også for sin følelsesmæssige intensitet, som understregede musikkens kraftfulde dynamik. Denne fortolkning bragte den ukrainske stemme ind i den globale dialog om Bolero og fortsatte traditionen med at fortolke den på nye niveauer og viste, hvordan Ravels musik kan åbnes fra nye vinkler i dans.